• Butikken
  • Mandag - fredag 8.00 - 17.00
  • Konsultation
  • Mandag - fredag 8.00 - 17.00
43620525

Hjerte- og lungeorm hos hunde – hvad du skal vide

Hjerte- og lungeorm er alvorlige parasitter, der kan ramme hunde, især i områder med stor hundetæthed som på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Hjerteorm kan være livstruende, og begge sygdomme kan forårsage alvorlige symptomer.

Hos Albertslund Dyreklinik tilbyder vi effektive tests for både hjerte- og lungeorm via afføringsprøver og blodprøver (kun hjerteorm).

Læs her, hvordan du korrekt opsamler prøver til test og forebygger smitte.

Vejledning til opsamling og opbevaring

- afføringsprøver til test for hjerte- og lungeorm


Der skal bruges en afføringsprøve fra tre på hinanden følgende dage.

Følgende er vigtigt:

Afføringen må ikke have haft kontakt med jorden

  • Læg fx en avis eller en plasticpose under hunden, der
    hvor den sætter sig.
  • Hvis afføringen er stor, så kan du tage toppen, som
    ikke har haft kontakt med jorden.
  • Det skal gøres øjeblikkeligt.
  • Der må ikke komme andet end afføring i posen – heller ikke
    papir, blade mv.


Afføringen skal opsamles i en normal hømhøm-pose eller lign.

  • Tryk luften ud af posen og luk den med en almindelig knude.

Prøverne skal opbevares køligt

  • Optimalt i køleskabet.
  • IKKE på frost.

Indlever prøverne først på dagen mandag til torsdag.