Råd og vejledning også om foder
Besøg vores butikHåndtering af hunde under nytår – forebyggelse af fyrværkeriangst
Nytåret kan være en skræmmende tid for hunde, især på grund af fyrværkeri. Mange hunde oplever angst, når der er fyrværkeri, og det kan skabe stor stress for både hund og ejer.
Hos Albertslund Dyreklinik tilbyder vi effektive løsninger og rådgivning, der kan hjælpe med at reducere angsten. Vi anbefaler blandt andet kosttilskud og metoder til at skabe tryghed for din hund.
Læs her, hvordan du bedst forbereder din hund på nytåret og lindrer dens frygt.
Gode råd til dig og din hund, når vi nærmer os nytår
Hvis din hund er bange for fyrværkeri er det nu, du skal til at forberede den til nytåret.
Der er flere forskellige muligheder for at gøre nytåret lidt mere trygt for dit dyr. Løsningen afhænger bl.a. af dit dyrs alder og graden af angst eller måden det kommer til udtryk på.
Mulige løsninger (eller kombinationen af flere) som fås i håndkøb:
- Aptus Relax - Kosttilskud til hund og kat. Fås som ”godbidder”.
- Kalm - Kosttilskud til hund og kat. Fås som tabletter eller i flydende form.
- Adaptil - Kunstige feromoner til hund. Fås som diffuser, spray eller halsbånd
- Feliway
- Thundershirt - Trøje, der påfører et konstant blidt tryk på hundens krop.
- Lyd-cd - CD til tilvænning af lyde
Nogle varer har vi kun i begrænset lager eller skal bestilles hjem, så kom i god tid.
Medicinske løsninger
Mener du medicinsk behandling er nødvendigt kræver det tidsbestilling til en konsultation hos en af dyrlægerne, hvor I sammen finder frem til den bedste løsning.
Vær opmærksom på at nogle af løsningerne kræver behandling i op til en måned før ønsket effekt opnås, så det er nødvendigt at være i god tid. Lovgivningen har ændret sig de sidste år og vi kan derfor måske ikke tilbyde de samme medicinske løsninger, som du evt. har fået tilbudt tidligere.
Ting du selv kan gøre
- Trøst ikke hunden, da det blot vil bekræfte den i sin angst. Vis dig som et godt eksempel, ved at undlade at reagere på fyrværkeriet og forsøg at vende hundens opmærksomhed mod leg eller andre aktiviteter.
- Lad hunden opholde sig i et rum, den kender godt med legetøj og andre velkendte ting omkring sig. Hunden bør ikke lades alene.
- Afspil musik. Den behøver ikke være skruet højt op, når den blot har tydeligt takt, lad lyset være tændt og træk gardiner for vinduerne.
- Undgå så vidt muligt at tage din hund udenfor om aftenen - og hav ALTID hunden i snor.
- Lad om muligt den bange hund være sammen med en upåvirket hund, den kender godt og går godt i spænd med.
- Straf aldrig hunden, når den er bange, da dette blot forstærker følelsen af, at der er noget at være bange for.
- Rejs væk til roligere omgivelser i dagene omkring nytår.