Undersøgelser med korte svartider
Blodprøver, urinprøver og laboratorieundersøgelser
På Albertslund Dyreklinik tilbyder vi en bred række laboratorieundersøgelser, som hjælper os med hurtigt og præcist at stille diagnoser. Mange prøver – herunder blod-, urin- og afføringsprøver – kan vi analysere direkte på klinikken, så du får svar samme dag. Ved mere specialiserede behov sender vi prøver til eksterne laboratorier med korte svartider.
Laboratorieundersøgelser af afføringsprøver
Vejledninger til korrekt opsamling af afføringsprøver
Korrekt opsamling og opbevaring af afføringsprøver er vigtig for at sikre et pålideligt prøvesvar. Her finder du vores vejledninger til, hvordan du indsamler afføring til de mest almindelige tests. Følg anvisningerne nøje, så vi kan foretage en præcis og sikker analyse.
Giardia udskilles ikke ved hver afføring - det er den ”grimme” afføring, der skal bruges til testen. Sørg derfor for at indlevere en portion der afviger fra det normale, typisk vil det være slimet og mere ildelugtende. Undgå at have for meget forurening som fx blade med i posen.
Det er bedst at aflevere en forholdsvis frisk prøve. Er det ikke muligt, opbevar da prøven i køleskab indtil da.
Tag én afføring fra hver dag i 3 på hinanden følgende dage.
Afføringen skal være ren.
Prøv, om du kan skubbe en plastikpose/avis ind under din hund, når den sætter sig, så afføringen ikke rører jorden. Ellers tag den del af afføringen, der ikke har rørt jorden. Undgå at tage græs, blade og andet med i posen. Der skal kun bruges, hvad der svarer til det yderste led på en voksen persons tommelfinger. Prøverne afleveres i hver deres ganske almindelig høm-høm pose – eventuelt papir må ikke komme med.
Prøverne skal opbevares køligt.
Det er derfor ofte nødvendigt at putte dem i køleskab. De må ikke opbevares under frysepunktet. Prøverne kan kun afleveres mandag til torsdag - gerne tidligt på dagen, og du vil få svar efter et par dage.
Husk: saml altid op efter din hund, da din hunds afføring kan sprede smitte - også selvom den ikke har symptomer på sygdom.
Undersøgelse af vævsprøver
Kontakt osI vores butik finder du et bredt udvalg af foder, plejeprodukter, håndkøbsmedicin og udstyr til både hunde og katte. Alt er nøje udvalgt af vores dyrlæger på Albertslund Dyreklinik, så du altid får produkter, vi kan stå inde for.
Her har vi samlet praktisk viden til dig som kæledyrsejer. Du kan læse om alt fra sundhed og pleje til gode råd fra vores erfarne dyrlæger i Albertslund, så du altid er klædt godt på til at passe dit dyr.
Vil du vide mere om Albertslund Dyreklinik? Her kan du møde vores personale, hvad vi hver især er specielt interesseret i og få et indblik i, hvordan vi arbejder for at give dit kæledyr den bedst mulige behandling.