Dyrlægevagt – akut hjælp uden for åbningstiden
Klokken er 22, noget er galt med dit dyr, og klinikken har lukket. Ring 54 43 54 43. Telefonen er åben døgnet rundt, året rundt, og du bliver stillet om eller henvist til vagthavende dyrlæge. Vi er med i vagtsamarbejdet mellem dyreklinikkerne på Lolland og Falster, så der altid er en dyrlæge at få fat på ved akut sygdom eller tilskadekomst. Er dit dyr allerede tilknyttet os, kan det også i weekenden behandles her, hvor dyrlægen har adgang til journalen. Ring, før du kører.