Skal min hund eller kat i narkose for at få tænderne renset?
Tanken om narkose kan godt få dig til at tøve, når tænderne skal renses. Men din hund eller kat gaber ikke frivilligt op, og uden bedøvelse er det ikke muligt at komme grundigt til hver enkelt tand. I narkosen fjernes tandstensbelægningerne med en ultralydstandrenser – præcis som hos din egen tandlæge – og tænderne pudses efter med pimpsten, så overfladen bliver glat og ny tandsten har sværere ved at sætte sig. Dit dyr vågner op til en mund, der ikke gør ondt.